Thorhall Asgrim's son

Thorhall var søn af Asgrim Ellidagrimssøn, og Njal havde taget ham i fostring. Hos Njal lærte han så megen lov, at han var den tredje største lovkyndige i Island. Han var en høj og kraftig mand, mørk af hår og hud, målt og varsom i sin tale — og dog hed og hastig af sind.

Da Njal og hans sønner rustede sig til tinget efter drabet på Hauskuld Hvidenæs-gode, lo Njals sønner ad ham, fordi han gik i en russet kofte, og spurgte hvor længe han agtede at bære den. Han svarede at han ville have kastet den, når han skulle føre blodhævnssagen efter sin fosterfar. Njal sagde at der ville være mest gavn i ham, når der var mest brug for det.

Da budet kom, at hans fosterfar Njal var død og brændt inde i sit hus, blev Thorhall så rystet at han svulmede over hele kroppen; en strøm af blod brød ud af begge hans ører og kunne ikke standses, før han faldt i afmagt. Da han stod op igen, sagde han at han havde båret sig ad som en kujon, og at han ønskede at kunne hævne det på nogle af dem der brændte huset. Op mod tinget fik han en byld på benet, så foden over anklen var svullen tyk som en kvindes lår, og han kunne kun gå med stav. Hans far bad Kari tage ham med i forvejen og behandle ham bedst og mildest, for de ville få den største brug for ham på dette ting.

Da sagerne skulle for retten, bad han dem intet gøre i hast, gøre alt så lovligt og ret de kunne, og sende bud efter ham så snart de kom i knibe. Hans ansigt var da som blod, og store tårer brød ud af hans øjne; han bad dem bringe sig sit spyd, Skarphedinns gave, som var hans største klenodie. Og da buddet kom, at dommen var gjort til intet og at Mord og hans fæller selv skulle dømmes fredløse, blev han så rystet at han ikke kunne mæle et ord. Så sprang han op af sin seng, greb spyddet med begge hænder og drev det gennem sin fod, så kødet og byldens øje fulgte med spydsbladet, og en strøm af blod og væske faldt i en stribe hen ad gulvet. Han gik ud af boden uden at halte, så hurtigt at budet ikke kunne følge ham, og kom til Femterretten. Dér mødte han Grim den Røde, Flosis frænde, og stak spyddet i hans skjold så det kløvedes, og spyddet gik igennem ham, så odden stod ud mellem skuldrene. Det blev det første drab i slaget på Altinget.