Kilder & metode

Kenningar bygger på kilder, som vi må bruge, og som du kan kontrollere:

Vigtigt at vide, før du læser

Vi dækker hele Njáls saga. Vores kilde er G.W. Dasents oversættelse (1861) i begge bind: bind 1 (kap. I–LXXX, Gunnar-delen) og bind 2 (kap. LXXXI–CLVIII, branden på Bergthorsknoll og hævnen). Hver side angiver i sin kildelinje, hvilke bind dens kildespor kommer fra. Korpusset rummer desuden andre norrøne tekster i ældre oversættelser — bl.a. Heimskringla-kapitler, Eyrbyggja og Vatnsdæla saga, Islandske Annaler samt runeværkerne Wimmer og Stephens — som bruges, hvor siderne angiver det.

Sagaerne er ikke øjenvidner. Njáls saga er nedskrevet på Island omkring år 1280 — cirka 300 år EFTER de begivenheder, den fortæller om (ca. 960-1020). Den bygger på mundtlig overlevering og er formet af sin egen tids litteratur og politik. Vi bruger den som det, den er: den ældste bevarede fortælling — ikke et referat. Runestenene er derimod samtidige kilder: de blev rejst af mennesker, der kendte de omtalte.

Vores AI-tekster er genfortællinger. Hver påstand belæg-tjekkes mod kildeuddragene af en uafhængig kontrolmodel — det sikrer, at teksten ikke siger mere end kilden, men det gør ikke kilden selv mere sand. Derfor viser vi altid kildesporet.

Runeindskrifter: Rundata-korpusset (11.673 indskrifter) med translitterationer og oversættelser.

Sagaer og norrøn litteratur: Ældre oversættelser i public domain, bl.a. G.W. Dasents "The Story of Burnt Njal" (1861). Teksterne er høstet fra åbne arkiver.

Fund og Fortidsminder: Slots- og Kulturstyrelsens nationale register. Tekstdata er udgivet under CC0 og må frit genbruges. Vi bruger ikke registrets billeder.

Wikipedia: Enkelte strukturerede fakta (fx mål på ringborgene) stammer fra Wikipedia og er mærket med kilde. Wikipedia-indhold er licenseret under CC BY-SA 4.0.

Metoden: Vores AI-pipeline udtrækker fakta med citat-belæg, skriver fortællinger alene ud fra kildematerialet, og lader en uafhængig kontrolmodel dømme hver påstand mod kilden. Påstande uden belæg fjernes. Fortællinger genfortæller kilderne med egne ord — vi kopierer ikke moderne, ophavsretsbeskyttede tekster.

Finder du en fejl? Skriv til os — kildesporet gør den let at rette.

Hvad er kildespor?

På hver side viser panelet Kildespor ordrette uddrag fra kilden — typisk den engelske 1800-tals oversættelse af sagaen. Det er de tekststeder, vores oplysninger og fortællinger bygger på, så du altid kan efterprøve dem selv.

Hvert uddrag har en sikkerheds-markering: høj betyder at kilden siger det direkte; middel at der indgår en rimelig tolkning (fx at "trolovet" læses som gift); lav at teksten er skadet, poetisk eller flertydig. Sikkerheden er sat af vores analyse-pipeline og belæg-tjekket af en uafhængig model — et tjek af, om kilden siger det, ikke af om det historisk er sandt.