Rejserne

Runestenene er ikke rejseberetninger. De er mindesmærker — og alligevel er de den nærmeste kilde vi har til, hvor folk tog hen. Tre mål nævnes så ofte, at de bærer hver sin side. Resten står samlet.

Hver side samler stenene med Rundatas egen oversættelse, deres fundsted og et kort. Kortene viser, hvor stenene står — altså hvor de rejsende kom fra. Ikke hvor de tog hen.

Grikkland Grækenland og Byzans 30 sten · 25 med kanonisk oversættelse England Danegeld, hærtøg og dødsfald i vest 30 sten · 24 med kanonisk oversættelse Ingvarstogtet Østpå med Ingvarr — og videre til Serkland 24 sten · 20 med kanonisk oversættelse De sjældnere mål 11 rejsemål, der ikke bærer en side hver 48 sten i alt Skibet Typer, klinkbygning, Skuldelev-målene og navigationen Baggrundsside — bygges særskilt

Hvad siden ikke gør

Vi oversætter ikke indskrifterne til dansk. Citaterne står som Rundata gengiver dem på engelsk, hentet ved byg og efterprøvet ordret. En dansk gengivelse ville være vores ord, ikke kildens.

Vi bygger ikke personsider på runestensnavne. Navnene i indskrifterne er Rundatas translittereringer, og vores personkatalog er Njáls saga fra ende til anden. De få navne, der staves ens i begge, er ikke de samme mennesker — en rune-person kendes på sten + navn, aldrig på navnet alene. Navnene bliver derfor stående inde i citaterne, hvor kilden satte dem.

Vi sætter ikke rejsemålene på kortet. Vi har koordinater på stenene, ikke på Grikkland eller Serkland. Et kort over rejsemålene ville kræve et geografisk stedkatalog, vi ikke har bygget — og hvor Serkland lå, er stadig uafgjort.