Hildigunna

Hildigunna var datter af Starkad, Flosis bror. Hun var stolt og storsindet og en af de fagreste; så hændig at få kvinder målte sig med hende, den grummeste og hårdeste af hjerte — men rundhåndet, når det gjaldt. Da Njal kom til Swinefell og friede på sin fostersøn Hauskuld Thrainssons vegne, blev hun kaldt ind og sagde selv sin mening: ikke mindst mishagede det hende at manden intet gode-embede havde — men hun sagde ikke nej, hvis de kunne skaffe ham et. Njal bad om at sagen måtte stå hen i tre vintre.

Gode-embedet blev skabt ved Hvidenæs, Hildigunna blev trolovet med Hauskuld, og Flosi lagde alt hendes gods ud efter brylluppet. De boede siden i Ossaby. En tidlig morgen vågnede hun og fandt Hauskulds seng tom. Hun sagde at hendes drømme havde været hårde og ikke gode, og bad dem lede efter ham. Ved gærdet fandt de ham dræbt. Da Mord Valgardssøns hyrde bragte hende budet, sagde hun at det havde været en mands værk, hvis én mand havde været om det. Hun tog kappen, Flosis gave, tørrede alt blodet op med den, foldede det størknede blod ind i den og lagde den ned i sin kiste.

Da Flosi red ind på gården, lod hun alle husets mænd stå ude for at tage imod ham, og huset var fejet og hængt med tæpper. Men Flosi stødte højsædet fra sig og sagde at han hverken var konge eller jarl, og at der ikke var grund til at spotte ham. Hildigunna lo en kold latter og sagde at de skulle komme hinanden nærmere endnu, før det var forbi. Hun satte sig hos ham, og de talte længe og lavmælt. Ved bordet så Flosi at håndklædet var i laser med den ene ende revet af; han kastede det fra sig og rev i stedet et stykke af dugen.

Ved bordet gik hun frem for ham, strøg håret fra øjnene og græd, og spurgte hvad hævn eller hjælp hun kunne vente af ham. Flosi bød at føre sagen til lovens yderste eller til det forlig som gode mænd fandt fuldt. Hauskuld ville have hævnet dig, sagde hun, om han havde haft blodhævnen efter dig — og Flosi svarede at hun ikke manglede grumhed, og at det var tydeligt nok hvad hun ville. Hun mindede ham om at hans brødre Kolbein og Egil havde dræbt Arnor Ornolfssøn for mindre brøde mod hans far. Så hentede hun kappen, og da Flosi havde spist sig mæt og bordet var ryddet, gik hun tavst hen til ham og kastede den over Flosi, så det størknede blod raslede ned over ham, og besvor ham ved al hans Krists magt og ved hans manddom at hævne hvert af de sår Hauskuld havde på sin døde krop. Men da alt var bødet og forligt, gav Flosi hende selv bort til Kari, og deres børn var Starkad og Thord og Flosi.