Thangbrand

Thangbrand var søn af grev Willibald af Sachsen og blev sendt til Island af kong Olaf Tryggvessøn for at forkynde troen; med ham fulgte islændingen Gudleif, en stor drabsmand og en af de stærkeste mænd. De landede i Gautawick, og da to brødre på Beruness forbød folk at handle med dem, red Hall af Siden selv til skibet og bød dem hjem til Thvattwater. Dér sang Thangbrand messe på ærkeenglen Mikaels højtidsdag, og hans ord om englen, der vejer det gode, vandt Hall: han blev døbt med hele sin husstand.

Så red de land og rige rundt, og færden blev lige dele dåb og våben. Ved Staffell udfordrede Thorkell ham til holmgang; Thangbrand bar et krucifiks foran sit skjold og vandt kampen, og Thorkell faldt. På Arnstacksheden lod tryllemanden Hedinn jorden briste under hans hest — hesten slugtes, men Thangbrand bjærgede sig på kløftens rand og priste Gud, og Gudleif jog Hedinn ned i Carlinedal og sendte et spyd igennem ham. Skjalden Weatherlid, som talte hårdest imod troen, blev fældet, og der blev digtet om det. Ved Hestbeck lå Thorwald den Skurvede i baghold med sin flok; Thangbrand sendte et spyd gennem Thorwald, og Gudleif hug hans arm af, og det blev hans bane.

Ordene mødte han også. Steinvora, skjalden Refs mor, prædikede hedenskabet for ham og spurgte, om han havde hørt, at Thor havde udfordret Krist til holmgang, og at Krist ikke turde; Thangbrand svarede at Thor ikke var andet end muld og aske, hvis Gud ikke ville, at han skulle leve. Hun sang to viser om, at det var Thor der knuste hans skib Bisonen mod land. Hos Gest Oddleifssøn på Bardastrand blev der sat tre ildbål som prøve, og da bersærken Otrygg trådte hedningenes bål men ikke turde træde det viede, mærkede Thangbrand hans arm med sit krucifiks, så sværdet faldt, og stak ham i brystet; Gest lod sig døbe med hele sit hus.

Gest rådede ham fra vestfjordene og sagde de ord, der blev stående: intet træ falder ved første hug — blev det skæbnen, at troen skulle frem, ville den blive taget i lov på Altinget. Så fór Thangbrand tilbage, gæstede Njal på Bergthorsknoll, fik sit skib gjort i stand — hedningene kaldte det Jernkurven — og sejlede bort fra Island. For kong Olaf klagede han over al den fortræd islændingene havde voldt ham, og kaldte dem sådanne troldkarle, at jorden var bristet under hans hest — men landet tog han ikke; det gjorde loven, da den blev taget på Altinget, som Gest havde sagt.