Thrain

Thrain var søn af Sigfus og sønnesøn af Sighvat den Røde. Han holdt gård på Gritwater på Fleetlithe og regnedes for en anset mand med stærke slægtsbånd: han var frænde til Gunnar af Lithend, hans bror Kettle sad på gården i Marken øst for Markfleet, og hans søster Steinvora var gift med den stærke og velhavende Lyting på Samstede. Selv var Thrain gift med Thorhilda, men Njáls saga siger ligeud, at han kun elskede hende lidt.

Det kom til udbrud ved et bryllup, hvor Thrain blev hængende med blikket på den unge Thorgerda, Glums datter. Thorhilda så det og svarede med et spottevers om hans måbende mund og stirrende øjne. Thrain rejste sig straks fra bordet, erklærede at han ville skille sig fra hende og nægtede at blive ved gildet, medmindre hun blev vist bort — og sådan blev det. Derpå bad han Hauskuld Dalakollsson om Thorgerdas hånd. Hauskuld tøvede og mindede ham om, hvordan han var kommet af med den forrige; men Gunnar rejste sig sammen med Thrain og gik til tværbænken; selv ville han ikke sige noget om ham, fordi de var i slægt, og bad Njal tale i hans sted, for alle ville tro på ham. Da Hallgerda siden ville have ham til selv at dræbe Thord Freedmanson, sagde han nej — han frygtede sin frænde Gunnars vrede og vidste, at drabet ville blive hævnet af Njals sønner — men han lovede at stå Sigmund og Skiolld bi, når de gjorde det, og Hallgerda lagde planen for bagholdet.

I Norge vandt Thrain sit ry. Da jarl Hacon spurgte til hans æt, kaldte han sig Gunnar af Lithends nære frænde, og jarlens søn Eric sørgede for mandskab og våben og skaffede dem en lods. Det kom til kamp med en mand ved navn Kol, som sprang om bord på Thrains skib og fældede mange af hans folk. Kol kløvede Thrains skjold fra top til bund; men en sten ramte Kols arm, så sværdet faldt, Thrain huggede benet af ham, og hans mænd dræbte ham. Thrain skar Kols hoved af og viste jarlen det. Til løn fik han jarlens skib Vulture og hans venskab; han styrede skibet hurtigere end de fleste kunne følge, blev misundt for det, og jarlen satte strengt enhver på plads, som prøvede Thrains sind — for Gunnars skyld. Vinteren over blev han hos jarlen og udskød hjemrejsen, til der kom tidender fra Island.

Sin død får Thrain i sagaen kun i tilbageblik. På tinget mindede Njal om, hvad der var sket mellem hans egne sønner og mændene fra Gritwater, dengang de dræbte Thrain Sigfus' søn. Sagen var blevet forligt; siden tog Njal Hauskuld til sig og fik rejst et nyt gode-embede til ham ved Whiteness. Selve kampen fortæller dette udvalg af kilden ikke — kun forliget og de følger, der voksede ud af drabet.