Njáls saga fortæller at Hrut var en mand fra Island, der havde til hensigt at vende tilbage til sit hjemland. Hans kone Gunnhillda spurgte ham om han ville rejse til Island, og han svarede ja. Da hun spurgte om han havde en kone der, svarede han nej, men hun insisterede på at det var sandt. Det viste sig senere at Hrut ikke kunne vende tilbage til Island, da han blev forhindret af andre begivenheder.

Hrut var ikke alene i sin kærlighed til Island. Gunnar, en anden mand fra Island, var kendt for sin styrke og mod. Han var så berømt, at der ikke fandtes nogen hans lige i hele landet. Da han kom til Danmark, blev han inviteret til kongens hof, hvor han viste sine evner i forskellige stærkeprøver. Kongen tilbød ham en kone og stor magt, hvis han ville blive i Danmark, men Gunnar takkede nej og sagde at han først måtte sejle tilbage til Island for at se sine venner og slægtninge.

Gunnar var ikke kun kendt for sin styrke, men også for sin generøsitet. Da der kom en stor hungersnød over Island, delte Gunnar sit hør og kød med mange andre. Han fortsatte med at hjælpe andre, selv da hans egne reserver begyndte at tage til ende.

Selv om Gunnar var en mand af stor styrke og mod, endte han med at blive dræbt i et slag. Thorkell den Skald fra Gota-Elf sang om Gunnars sidste kamp: "We have heard how south in Iceland Gunnar guarded well himself." Gunnar blev såret mange gange, men fortsatte alligevel at kæmpe indtil han til sidst blev slået ned.

Gunnar og Hruts historie viser en dyb forbindelse til Island. Selv om de begge havde muligheder for at rejse væk fra landet, valgte de begge at vende tilbage eller mindes deres hjemland med stor kærlighed og respekt.