Amund

Amund var søn af Hauskuld Njalssøn og var født blind; alligevel var han høj og stærk. Hans far var faldet for Lyting af Samstede og hans brødre, og der var bødet fuldt for drabet — men Amund selv, som var uægte født, havde aldrig rørt en bod.

Tre vintre efter forliget var Amund med på Thingskala-tinget. Han lod sig lede rundt mellem boderne, til han kom til den bod, hvor Lyting af Samstede var inde, og lod sig føre helt frem for ham. Han spurgte, hvad bod Lyting ville yde ham for hans far — han var uægte født og havde ingen bod modtaget. Lyting svarede, at han havde bødet for drabet med fuld pris, og at Amunds farfar og farbrødre havde taget imod pengene, mens hans egne brødre var faldet ubødede som fredløse; han havde både gjort en ond gerning og betalt dyrt for den. Amund svarede, at han ikke spurgte om den bod der var betalt de andre — han spurgte, hvad Lyting ville bøde ham. Ingenting, svarede Lyting.

Da sagde Amund, at det kunne han ikke se skulle være ret for Gud, så nær som Lyting havde ramt ham i hjertet; havde han haft sine øjnes syn, skulle han have haft enten bod for sin far eller hævn, mand for mand — og Gud måtte dømme mellem dem. Så gik han ud. Men da han kom til bodens dør, vendte han sig om mod det indre. Da åbnedes hans øjne. Priset være Herren, sagde han; nu ser jeg, hvad hans vilje er.

Med det løb han lige ind i boden, frem for Lyting, og drev en økse i hovedet på ham, så den stod i til hammeren, og rykkede øksen til sig; Lyting faldt forover og var straks død. Amund gik ud til bodens dør, og da han stod på selvsamme sted, hvor øjnene var blevet åbnet, lukkedes de igen — og siden var han blind hele sit liv. Han lod sig føre til Njal og hans sønner og fortalte om drabet på Lyting. Njal sagde at ingen kunne laste ham for det, for sligt afgøres af en højere magt; men det var værd at mærke sig, at man ikke skulle skære nogen fra, som havde så nære krav som Amund havde haft.