Bergthora

Bergthora var Njals hustru — en højhjertet og modig kvinde, men noget hård af sind, siger Njáls saga om hende. Hun var datter af en mand ved navn Skarphedinn, og med Njal havde hun seks børn, tre døtre og tre sønner. Hun førte huset på Bergthorsknoll.

Da Helgis kone Thorhalla kom hjem, bød Bergthora Hallgerda vige pladsen på tværbænken; Hallgerda svarede, at hun ikke ville skubbes i krogen for nogen — og Bergthora sagde, at her rådede hun. Af det ordskifte voksede striden mellem husene: Hallgerdas bryde Kol tog Njals huskarl Svart af dage i skoven ved Redslip, og flere fulgte.

Ved branden bød Flosi hende gå ud: han ville for ingen pris brænde hende inde. Bergthora svarede, at ung var hun givet til Njal, og hun havde lovet ham, at én skæbne skulle ramme dem begge. Hun spurgte Njal, hvad råd de nu skulle tage; de gik til sengen og lagde sig, og hun bar drengen Thord, Karis søn, til sengen, da han ikke ville skilles fra hende — han sagde, at det var bedre at dø med hende og Njal end at leve efter dem.

Da Hjallti siden lod asken grave bort, fandt de oksehuden, og under den lå de ubrændte. Alle priste Gud og så det som et stort tegn. Njal blev båret ud, og det samme blev Bergthora, og alle mænd gik hen for at se deres kroppe. Da Hjallti spurgte mændene, hvordan ligene så ud på dem, svarede han selv med fri tale: Bergthoras krop så ud, som man kunne vente — og stadig fager.