Gunnar er en af de centrale figurer i Njáls saga, og hans liv er præget af både mod og kløgt. Sagaen fortæller at Gunnar var en slægtsmand til Unna, og han blev introduceret som en mand med stor personlighed og indflydelse. Han var kendt for sin høje status og sine evner som kriger, hvilket gjorde ham til en respekteret leder blandt sine folk.

Gunnar havde et tæt forhold til Njal, en vis mand og lovkyndig, der ofte gav Gunnar råd i vanskelige situationer. Da Unna kom for at besøge Gunnar, blev hun modtaget med stor venlighed. Hun fortalte ham om sine økonomiske problemer, og Gunnar lyttede opmærksomt til hendes fortælling. Han var en mand, der ikke let gav op, og han var villig til at hjælpe sin slægtsmand.

Njáls saga fortæller også om Gunnars modige handlinger i kamp. Da Gunnar blev angrebet af Karli med et spyd, viste han sin hurtighed og styrke ved at fange spydet med sin venstre hånd og kaste det tilbage. Dette var kun en af mange beviser på hans krigerske evner.

Gunnar var også kendt for sit tætte forhold til Njal, og de to mænd arbejdede ofte sammen. Da Gunnar var i fare, gik han til Njal for råd, og Njal gav ham altid klok og praktisk vejledning. Sagaen fortæller at "Gunnar thanked Njal" for hans hjælp.

Til trods for sin modige natur, var Gunnar også en mand med dyb respekt for lov og retfærdighed. Han deltog i mange rettssager og viste sig som en dygtig forsvarer af sine rettigheder og de rettigheder han havde til at forsvare andre. Sagaen fortæller at "Gunnar went away from the court with all his followers", efter en sag, hvor han havde været involveret.

Gunnars liv var ikke uden konflikter. Han havde flere fjender, der forsøgte at skade ham, men han stod altid fast i sine overbevisninger og handlede med mod og kløgt. Han var en mand, der respekterede sine slægtsmænd og venner, og han var alltid klar til at hjælpe dem, når de havde brug for det.

Gunnar sang en gang et digt om sin kamp mod en fjende, hvor han udtrykte sin tro på, at ingen våben ville kunne give ham døden, undtagen et specielt spyd. Dette viser hans selvtillid og hans overbevisning om, at han var beskyttet af skæbnen.

Gunnar var en mand med mange talenter og evner, der gjorde ham til en respekteret leder og kriger i sin tid. Hans liv var præget af modige handlinger og kløgtige beslutninger, og han var altid klar til at forsvare sine rettigheder og de rettigheder han havde til at forsvare andre.