Hallgerda sidder udenfor, ansigtet bløder. Hun er en kvinde med et hårdt hjerte og en skarp tunge, men i øjeblikket er hun alene med sine tanker. Hendes søde, silkebløde hår falder ned til hoften, men det kan ikke dække over de sår på hendes ansigt.

Hun er datter af Hauskuld og har været gift med Thorwald, en mand der havde forårsaget hendes sårede ansigt. Hun har bedt sin far om at få lov til at vende tilbage hjem, men nu er hun i et nyt ægteskab med Glum. Hallgerda er ikke den type kvinde der tager sig af huset; hun er en kvinde der taler ud fra hjerte og er klar over sine egne ønsker.

Glum har ingen styrke udenfor Hallgerdas arme, men det er også i disse arme at han finder sin største svaghed. Han er ikke den mand der kan stå op mod de kræfter der truer hans hus. Thiostolf, en trofast tjener, står ved hendes side, men selv han forstår at Hallgerda aldrig vil tage hans side i hans stridigheder med andre.

"Hallgerda sendte mig til dig," siger Thiostolf, mens han står overfor Hrut. Han er klar til at forsvare hende, men det er ikke nødvendigt. Hallgerdas øjne er faste og bestemte, og hun er klar til at tage sin egen kamp op.