Lyting

Lyting boede på Samstede og var høj af vækst og en stærk mand, velhavende og slem at have med at gøre; hans hustru Steinvora var Sigfusdatter og Thrain Sigfussøns søster. Hans to brødre, Hallstein og Hallgrim, var de mest ustyrlige mænd, og de var altid hos deres bror, for andre kunne ikke bære deres sind.

En dag holdt Lyting gæstebud på Samstede, og blandt gæsterne var Hauskuld hvidenæs-goden og Sigfussønnerne. Da faldt de ord, der satte alt i gang: en kvinde kom ind og talte om den stolte karl, der red forbi gården — Hauskuld Njalssøn. Lyting tilbød på stedet at følge Hauskuld hvidenæs-goden, hvis han ville hævne sin far Thrain på Hauskuld Njalssøn; men han afviste det og ville ikke lønne sin fosterfar Njal ondt for godt, og han rejste sig fra bordet og red hjem. Grani Gunnarssøn og de andre svarede med samme nej: ingen ville bryde forliget. Da sagde Lyting, at alle vidste, at han ingen bod havde taget efter sin svoger Thrain, og at han aldrig ville stille sig tilfreds med, at der ikke blev taget hævn, mand for mand.

Så tog han sine to brødre og tre huskarle, lagde sig i baghold nord for gården og faldt over Hauskuld Njalssøn, da han red hjem ved midaften. Hauskuld værgede sig længe og godt; han sårede Lyting på armen, og to af huskarlene lå døde efter hans værge, før han selv faldt med seksten sår — men hovedet huggede de ikke af ham. Samme nat lagde hans mor Rodny og hyrden liget på slæden og kørte det til Bergthorsknoll, og hævnen kom hurtigt: ved Rangriver hug Skarphedinn begge brødrene ned, og Lyting selv slap såret over åen og red til Ossaby.

Dér bad han Hauskuld hvidenæs-goden mægle for sig, og Njal udsagde forliget: Lytings brødre skulle ligge ubødede som fredløse, hans egne sår gav ingen bod, og for Hauskuld Njalssøn skulle han betale to hundrede i sølv — men han måtte blive boende på Samstede, skønt Njal sagde, at det var klogere at sælge og flytte, for der kunne rejse sig én i egnen, som han måtte vogte sig for. Forliget blev holdt. Men tre vintre senere stod Amund hin Blinde, søn af den Hauskuld Njalssøn han havde fældet, i hans bod på Thingskala-tinget og spurgte, hvad Lyting ville bøde ham for hans far. Ingenting, svarede Lyting. Den dag fik synet et øjeblik, og øksen fandt hans hoved. Njals ord havde vist sig sande.