Mord Valgardsson

Mord Valgardssøn var søn af Valgard den listige og kom tidligt ind i Njáls saga med sin fars sind: en snu mand af gemyt, siger kilden, men ondsindet i sine råd.

Hans snedighed kunne gå begge veje. Da rygtet om tyveriet fra Kirkby gik, sendte han koner rundt i bygden med gaver; de kom tilbage med ost i store skiver, og Mord lagde skiverne i Thorgerdas osteform — de passede i ét og alt, og alle nåede samme dom: Hallgerda måtte have stjålet osten. Tre mark sølv fik han for den hjælp. Men oftest gik rådene den anden vej. Han bagtalte Hauskuld, præsten af Whiteness, for Njals sønner efter sin vane og æggede dem til drabet — og fik på Skarphedinns vilkår lov at være med, da de red til Ossaby, hvor alle gav Hauskuld sår. Planen var hans fars: Valgard den listige bød ham ved hjemkomsten at sætte dem op mod hinanden med sladder, så Njals sønner ville dræbe Hauskuld — noget, der ville trække dem alle i døden — og gav ham selv fremgangsmåden. Mord udførte den; og straks efter drabet lagde han den plan selv at lyse sagen, når Thorgerda bad ham om det — den sikreste vej, sagde han, til at spolere deres søgsmål. Mod Gunnar var han både spejder og våbensmed i råd: det var Mord, der skulle våge og melde, når der var bedst lejlighed til at falde over ham; det var Mord, der sendte bud, at Gunnar var alene hjemme; og under selve angrebet var det hans plan at trække taget af hallen med reb. Både før og efter det foreslog han at brænde Gunnar inde, og begge gange afviste Gizur det.

Efter branden vendte han igen. Han rådede flokken fra at rive brændernes gårde ned — lod husene stå, sagde han, så ville mændene søge hjem til deres koner, og dér kunne man siden jage dem. Og han lagde til, at ingen skulle tvivle på, at han ville være Kari tro i alle råd — for han havde selv noget at svare for. Sagen mod brænderne tog han kun modvilligt på sig: Gizur den hvide, hans svigerfar, sendte Kari til ham med besked og trussel: veg Mord, ville Gizur sende bud og hente sin datter Thorkatla hjem til sig. Kari overbragte det; Thorkatla gav sig straks til at pakke — og Mord skiftede sind og ord i hast. Så tog han vidner og lyste søgsmål mod Flosi Thordssøn for såret, som blev givet dér, hvor Flosi først var faret mod Helgi Njalssøn, og krævede ham dømt skyldig, fredløs og forbrudt af sit gods.

Mange mænd fulgte hans råd — også dér.