Valgard the guileful

Valgard den underfundige hørte hjemme i Hof. Gunnar og Njal og mange flere syntes ilde om hans gifte, for han var en tvær mand med få venner. Sønnen Mord er længe i denne saga: han voksede op og gjorde sine frænder ondt, og Gunnar værst af alle. Valgard var blandt dem Gunnar bød til sit bryllup, og han sad da på bænken hos Wolf Aurgode og deres sønner.

Samme høst kom Valgard ud til Island og fór hjem til Hof. Thorgeir opsøgte ham og Mord og sagde dem, i hvilken knibe de stod, hvis Gunnar fik lov at gøre alle de mænd fredløse, som han havde fældet; de frænder holdt sig længe tilbage og tog til sidst en stor sum penge for deres hjælp. Det hørte med til deres plan, at Mord skulle fri til Thorkatla, Gizur den Hvides datter, og brylluppet stod på Mossfell. Selv fór Valgard udenlands igen den næste sommer, og da Gizur siden stævnede Gunnars fjender sammen i Store-Kløften, blev Mord og Valgard den underfundige nævnt blandt dem.

Da Valgard kom tilbage til Island, var han stadig hedning. Han red vidt omkring i egnen og sagde til Mord, at han ikke kendte den igen: ved Hvidenæs havde han set mange tomter af boder og megen jord jævnet til byggeri, og på Thingskala-tinget var alle deres boder brudt ned. Ilde har du lønnet mig, sagde han, for det gode-embede jeg gav op til dig. Nu var hans vilje, at sønnen skulle betale dem det med noget der ville drage dem alle i døden. Ved sladder skulle han sætte dem op mod hinanden, til Njals sønner fældede Hauskuld, og blodhævnen efter ham siden ramte dem selv. Da Mord sagde at det ville han aldrig kunne sætte i værk, gav Valgard ham planen: han skulle byde Njals sønner hjem til sig og sende dem bort med gaver, men holde bagtalelsen tilbage, til der var groet så stort et venskab, at de stolede på ham som på sig selv.

Det aftalte de to at sætte igennem. Mord bad sin far tage den nye tro — han var en gammel mand. Det ville Valgard ikke; hellere skulle Mord kaste troen fra sig, så man kunne se hvad der fulgte. Det afslog Mord. Da knuste Valgard korsene for Mords øjne og alle hellige tegn. Kort efter tog han en sot og udåndede, og han blev højlagt ved Hof.