Asmild-sten

Se på kort (OpenStreetMap) ↗

Asmild-sten — gengivelse fra Wikimedia Commons
Billede: Photographer Roberto Fortuna, commisioned by the Danish National Museum · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
AI-fortalt · ud fra kildeuddrag Fortalt af RuneAI Registertekst: Fund og Fortidsminder (CC0)

Fredningsstatus

Fredet 1937 eller senere

Anlæg og datering

Runesten, Vikingetid (dateret 970 - 1020 e.Kr.)

Fredningstekst

Asmild-sten Stenen er 118 cm høj, 66 cm bred og 30 cm tyk. Fod og top er (sekundært) borthugget, i toppen går bruddet gennem 2. linjes sidste rune. Bunden fint tilhugget. Runeindskriften er placeret i indramning på bredsiden (A-siden) og i en lang linje med en tilføjelse udenfor på den ene smalside (B-siden). Indskriften på A-siden består af en lang midterlinje og to kortere sidelinjer, den læses nedefra, begyndende i venstre side. Runeindskriften lyder i oversættelse: “Thorgun(d), datter af af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand {muaR} H ... datter”. Runesten genanvendt som bygningselement i klosterkirke. Stenen er fundet i september 1950 som bygningssten i Asmild Klosterkirke. Den lå med runerne vendt på hovedet på ydersiden af nordtårnets østmur (fra omkring 1100) ved kirkens norddør. Står i dag i våbenhuset. Undersøgelsehistorie (4) 2015 Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter Moesgård Museum 2015 Diverse sagsbehandling Moesgård Museum Afventer data 2015 Registreringsprojekt/runesten Slots- og Kulturstyrelsen Matr. nr. 2, Asmildkloster Hgd., Asmild Asmild-sten Runesten genanvendt som bygningselement i klosterkirke. Stenen er fundet i september 1950 som bygningssten i Asmild Klosterkirke. Den lå med runerne vendt på hovedet på ydersiden af nordtårnets østmur (fra omkring 1100) ved kirkens norddør, ca. ½ m over daværende gulvniveau, dvs. en halv m under det nuværende. Står i dag i våbenhuset. Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid. Stenen er 118 cm. høj, 66 cm. bred og 30 cm. tyk. Fod og top er (sekundært) borthugget, i toppen går bruddet gennem 2. linjes sidste rune. Bunden fint tilhugget. Runeindskriften er placeret i indramning på bredsiden (A-siden) og i en lang linje med en tilføjelse udenfor på den ene smalside (B-siden). Indskriften på A-siden består af en lang midterlinje og to kortere sidelinjer, den læses nedefra, begyndende i venstre side. Runeindskriften lyder: ” Þurgundr Þurgots dottiR, Þiuþulfs sunaR, satti sten þæssi æftiR Bosa, wær sin, tiþenda mann, {muaR h}... dottur”. Oversat til “Thorgun(d), datter af af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand {muaR} H ... datter”. Oversættelses- og sagkommentar: Tidenders mand eller en stillingsbetegnelse: *tidendemand. Toppen af stenen er slået af, derfor mangler eventuelt et skilletegn i afslutningen af midterlinjen på A-siden samt nogle runer øverst på smalsiden. Der er forskellige forslag til tolkningen af B-siden. 2018 Museal restaurering Slots- og Kulturstyrelsen ”Thorgun(d), datter af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand (muaR) H … datter.” Dateres 970-1020. Højde 118 cm, bredde 66 cm. Fundet ifm. arkæologisk udgravning af kirkemuren til nordtårnet, hvilket dateres til 1150. Stenen har spor efter kløvning og genanvendelse som grundsten. I dag rejst i våbenhuset. Runerne er bemalet med rødt. Bevaringstilstand: Jævn Tilstandsvurdering 2018

Fakta med kildespor

Datering 970–1020 e.Kr. (Vikingetid) FF (CC0)
Fredningsstatus Fredet FF (CC0)
Register lokalitet 218986 Fund og Fortidsminder
Rundata-signum DR EM85;306 Geografisk kobling — 22 m fra registerets punkt