Bjerring-sten

Fredningsstatus

Fredet 1937 eller senere

Anlæg og datering

Runesten, Vikingetid (dateret 970 - 1020 e.Kr.)

Fredningstekst

Bjerring-sten. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 225 cm høj, 85-135 cm bred og 35 cm tyk. Stenen er kløvet både foroven og forneden, og den oprindelige højde må således antages at have været hen ved 3-3,5 m. Foroven har det medført teksttab i flere af runelinjerne, ligesom toppen af masken på bagsiden mangler. Også forneden ses et stort stykke at være kløvet bort. På stenens bagside findes en maske i Mammenstil med farvespor. På stenens bredside og på den tilstødende venstre smalside bærer stenen indskriften, som i oversættelse lyder ” Thorgun, Karlungs/Karungs(?) datter, rejste [denne] sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St(?)...; men Tue Smed, hans frænde (slægtning), huggede. Stenen ... fra stedet, men(?) ... Ingulv(?)…”.Tolkningen af sidste del af indskriften er meget usikker. Runesten har været tilhugget og genanvendt som tærskelsten under søjleportalen i Bjerring Kirke (nordindgang). Runestenen står i dag i våbenhuset i Bjerring kirke. Undersøgelsehistorie (4) 2015 Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter Moesgård Museum 2015 Diverse sagsbehandling Moesgård Museum Afventer data 2015 Registreringsprojekt/runesten Slots- og Kulturstyrelsen Matr. nr. 75, Bjerring By, Bjerring. Bjerring-sten. Runesten tilhugget og genanvendt som tærskelsten under søjleportalen i Bjerring Kirke (nordindgang). Runestenen blev fundet med runesiden opad, 15 cm under gulvet i våbenhuset i Bjerring Kirke under en hovedrestaurering i 1996. Den lå foran norddøren, delvis som fundament for den store romanske søjleportal. I forbindelse med stenens udtagning af kirkefundamentet foretog arkæolog Mette Iversen fra Viborg Stiftsmuseum mindre udgravninger, som afslørede yngre begravelser i nærheden af runestenen uden sammenhæng med denne. Runestenen står i dag i våbenhuset i Bjerring kirke. Datering: 970-1020 / yngre vikingetid. Sprog- og runetypologisk datering. Stilhistorisk tyder maskefragmentet i Mammen-stil på bagsiden af stenen på en datering til slutningen af 900-tallet. Det er fristende at sætte stenen i forbindelse med den usædvanligt rige krigergrav i nabosognet, "Mammengraven", der dendrokronologisk er dateret til 970/71. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 225 cm. høj, 85-135 cm. bred og 35 cm. tyk. Stenen er kløvet og den oprindelige højde må således antages at have været hen ved 3-3,5 m. Stenen er kløvet både foroven og forneden i forbindelse med at den skulle genbruges som tærskelsten. Foroven har det medført teksttab i flere af runelinjerne, ligesom toppen af masken på bagsiden mangler. Også forneden ses et stort stykke at være kløvet bort. Der kunne påvises rødgule *farvespor (mønje) i masken. På stenens bagside findes en *maske i Mammenstil med farvespor. På stenens bredside og på den tilstødende venstre smalside bærer stenen indskriften: ” Þorgunnr Karlungs/Karungs dottiR resþi sten þ[annsi](?) æft Þori, wær sin, Þolfs sun, a St... Æn Tofi Smiðr hio, frændi hans. Sten ... u-iltr/viltr(?) oR stað, æn(?) ... Ingul[fR](?)…”. I oversættelse lyder indskriften ” Thorgun, Karlungs/Karungs(?) datter, rejste [denne] sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St(?)...; men Tue Smed, hans frænde (slægtning), huggede. Stenen ... fra stedet, men(?) ... Ingulv(?)…”.Tolkningen af sidste del af indskriften er meget usikker. 2018 Museal restaurering Slots- og Kulturstyrelsen ”Thorgun, Karlungs (evt. Karungs) datter, rejste (denne) sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St(?) … men Tue Smed, hans frænde, huggede. Stenen … fra stedet, men(?) … Ingulv(?).” Dateres 970-1020. Højde 225 cm, bredde 135 cm. Opdaget 1996 ifm. restaurering af kirkens norddør. Stenen har markante kløvemærker. Bevaringstilstand: Jævn Tilstandsvurdering 2018.